Vær stolt!

Semester afslutningen er lige om hjørnet, på mandag skal jeg, aflevere den sidste opgave på 3. semester. Jeg glæder mig så meget, til det hele er overstået, og jeg kan holde ferie, med divaen og teenageren. Det er ofte en hård periode, her op til afslutningen på et semester, så det at nå hertil er bare fantastisk! I år er ingen undtagelse, jeg er total udkørt, men holder humøret så højt, som muligt. Jeg skal nyde ferien, med mine børn, min mor og hendes kæreste. Vi skal en tur ned til hele den pukkelryggede og hygge lidt med dem, det glæder jeg mig meget til, vi ses kun alle sammen den ene gang om året, så det bliver fantastisk.

Nå men i år er jeg et sted, hvor jeg kan se enden på snart to hårde år. Jeg har bestået min skriftlige sprogprøve i første hug, og det er jeg så stolt af. Jeg er så stolt af at jeg er nået hertil, både mentalt, skolemæssigt og familiemæssigt. Jeg kan ikke andet end klappe mig selv på skulderen. Det er vi i øvrigt for dårlige til alle sammen. Jeg hører ofte mig selv negligere, når jeg når en milepæl, eller når jeg har gennemført et eller andet, om det er noget med skolen, eller bare en hård dag med ungerne, som vi alle er kommet helskindet igennem, så er det bare et træk på skulderen, og videre i teksten. Det er faktisk en ærgerlig tendens. Hvis ikke man kan klappe sig selv på skulderen og være stolt, af at man har opnået et eller andet, uanset størrelsen eller måske betydningen for andre, så skal man sgu da være stolt! Jeg lærte under mit forløb med min psykolog, at jeg hver aften bør stille mig foran spejlet, smile til mig selv, sige 3 gode ting om mig selv, både det jeg ser i spejlet, og det jeg indeholder. Derudover, så skulle jeg klappe mig selv på skulderen over de ting jeg havde gennemgået den dag, det kunne være ingen tåre i dag, jeg har handlet uden at kigge ned i gulvet, mens jeg går i butikken, jeg har gennemlevet dagen med smil, trods jeg er knust inden i, eller at jeg har gjort rent, vasket en maskine tøj osv. Jeg gjorde det meget den gang, at jeg havde det værst, da min angst var på sit højeste, forsøgte jeg at tvinge mig selv til det, når børnene var puttet og jeg kunne tillade mig at græde, og fokusere på mig selv. Jeg er desværre blevet alt for dårlig til det, men det skal jeg til at huske, det gør virkelig meget at rose sig selv, højt foran spejlet. Det lyder måske dumt, men prøv det. Det er vigtigt at fejre sig selv og egne små succeser, det behøver ikke være noget man kan se ude fra, eller noget man deler med andre, men det kan være små ting, som kan være svære, for en selv at gennemleve eller gennemfører.

Da jeg skrev min blog for nogle dage siden, om min fortid, fik jeg fjernet en sten fra mit hjerte. Det var så hårdt, og det eneste jeg kunne fokusere på i øjeblikket, var hvordan andre tænkte, om at jeg deler sådan noget. Nu er jeg ikke i tvivl om det var det rette, jeg havde brug for at åbne op for mig selv, italesætte mine inderste sår og ar, og forholde mig til, at det ikke længere er en byrde jeg skal bærer alene. Det har faktisk på meget kort tid ændret mig liv. Jeg har overskud, til at smile, selv om det regner indeni, jeg har ikke haft spændinger i nakke og hoved siden, og jeg har ikke problemer med at falde i søvn. Jeg er ikke længere trykket af den smerte, jeg bærer i mit hjerte, som jeg sikkert aldrig kan slippe helt. Smerten er nu et minde, om at jeg er sej, jeg kan det jeg vil, jeg er ikke et offer, men en vinder. Jeg er så meget værd. Jeg glæder mig til at nyde julen med mere ro indeni. Derudover, så glæder jeg mit til at starte et nyt kapitel, at owne 2019 og gøre det til min families år.

Det jeg egentligt vil sige er, huske at det er okay at fejre sig selv og egne små succeser. Husk at du er mere værd end du måske tror. Glem aldrig at du er smuk, indeni og uden på uanset hvad, så er du præcis det du bør være. Et bump på vejen, kan føles som en kæmpe mur, man ikke kan komme over, men der er altid lys et sted, det er bare et spørgsmål, om at nå dertil. Det kan føles som evigheder, før man er der, det kan være en hård tur, og det kan være så ensomt at gennemleve. Men du er kun alene, hvis du ikke rækker hånden ud, men bliver bag facaden. Mærk efter, smil til dig selv, elsk dig selv og vær stolt af den du er, det du har opnået, og det du har.

Så ud foran spejlet, nævn tre gode ting om det du ser, det du er og det du har. Sæt dig selv et eller to mål om dagen, det kan være alt fra at smile til en fremmede, hive dig selv op fra sofaen eller koge et æg, bare målet er opnåeligt for dig. Vigtigste er så at du i aften, husker at rose dig selv for at have opnået det mål. Det lyder måske dumt, men det hjælper, i de svære tider, og det er en booster i det bedre tider.

- SABSE -

 

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar